CORVUS

STABILITET

Mentorindsats med fokus på stabil tilknytning til job, uddannelse, anden meningsfuld aktivitet eller afklarende forløb.

Formål:

Formålet med Corvus Stabilitet er at støtte borgeren i at fastholde en stabil tilknytning til job, praktik, uddannelse eller andre meningsfulde aktiviteter.


Indsatsen har til formål at sikre, at borgeren får en stabil start i nye aktiviteter og gradvist opbygger de nødvendige kompetencer og rutiner til at kunne fastholde deltagelsen uden støtte.

Målgruppe:

Indsatsen retter sig mod borgere som er startet i job, praktik, uddannelse eller andre strukturerede aktiviteter, men fortsat har behov for støtte til at skabe stabilitet omkring fremmøde, struktur i hverdagen og samarbejde med relevante aktører.


Målgruppen kan blandt andet være borgere som tidligere har haft udfordringer med ustabilitet, kriminalitet, misbrug eller sociale forhold, og hvor der fortsat er behov for støtte i overgangsperioden til en mere stabil tilværelse.


Fælles for målgruppen er, at borgeren har taget et væsentligt skridt i sin progression og er begyndt at indgå i mere strukturerede aktiviteter, men hvor der fortsat kan være behov for støtte for at fastholde udviklingen.

Borgeren visiteres typisk til indsatsen når:

Borgeren er startet i job, praktik, uddannelse eller anden aktivitet, og der vurderes at være behov for støtte til at fastholde deltagelsen og sikre en stabil overgang til en mere selvstændig hverdag.


Indsatsen anvendes ofte i overgangsperioder, hvor borgeren har brug for støtte til at håndtere nye krav og forventninger i forbindelse med arbejde, uddannelse eller andre strukturerede aktiviteter.

Fokusområde:

Fokus i indsatsen er at støtte borgeren i at fastholde deltagelse i job, uddannelse eller andre aktiviteter samt at styrke borgerens evne til at håndtere de krav og forventninger der følger med.


Der arbejdes blandt andet med:

  • Stabilt fremmøde
  • Struktur i hverdagen omkring arbejde, uddannelse eller aktiviteter
  • Håndtering af udfordringer i relation til arbejdsplads, uddannelsessted eller andre samarbejdspartnere
  • Gradvis opbygning af selvstændighed.


Metode:

Indsatsen tager udgangspunkt i en relationsbaseret mentorindsats, hvor mentor støtter borgeren i overgangsperioden til en mere stabil hverdag.


Mentor arbejder blandt andet med:

  • Løbende sparring med borgeren om arbejdsliv, uddannelse eller øvrige aktiviteter
  • Støtte til håndtering af udfordringer i hverdagen
  • Dialog med arbejdsplads, uddannelsessted eller andre aktører efter behov
  • Gradvis nedtrapning af støtten i takt med at borgerens selvstændighed øges.

Progression:

Progression i indsatsen kan blandt andet ses ved:

  • Stabil deltagelse i job, uddannelse eller andre aktiviteter
  • Øget selvstændighed i hverdagen
  • Bedre håndtering af udfordringer i forbindelse med aktiviteter eller arbejde
  • Gradvist mindre behov for støtte.

Opfølgning og dokumentation:

Der udarbejdes skriftlig status hver 4. uge, hvor borgerens deltagelse og udvikling i indsatsen beskrives.


Ved afslutning af indsatsen udarbejdes en afsluttende aktørrapport.

Såfremt borgeren overgår til en anden indsats i Corvus, udarbejdes der ikke afsluttende aktørrapport, idet indsatsen fortsætter i en ny fase.

Varighed:

Typisk 13(+) uger afhængigt af borgerens situation.

Kontakt Corvus for en uddybende snak om indsatsen

61 72 25 75 / Corvus@corvus.dk